VisitBillund

Oplevelser i sikre rammer

Naturen er åben for alle og der er så meget plads, at du kan være i sikker afstand til andre mennesker.

Billund kommune byder på en stor pallette af oplevelser i det fri og er med sin alsidige natur en af de mest spændende kommuner i Danmark. 

Der er noget for alle og i hele kommunen finder du smukke naturområder der indbyder til både cykel og vandreture.

Vi har her samlet nogle idéer til oplevelser i naturen, så du både kan få frisk luft og oplevelser i sikre rammer.

Frederikshåb Plantage
Grene Sande
Gyttegård Plantage

Gyttegård Plantage er et af Billund kommunes mest besøgte og skønneste naturområder.

Dette skyldes bl.a. at man her kan opleve Grene Sandes sandede klitter og åbne vidder med hede. Selvom man er midt inde i landet, føler man at man står på Vestkysten. Grunden til at Grene Sande ser sådan ud, er at området er formet i tiden efter istiden og igen af tiden i 1600-og 1700-tallet, hvor flyvesand kom langt ind i Jylland.
Man får faktisk fornemmelsen af at stå i en kæmpe stor sandkasse– ca. 400 meter lang og 100 meter bred.

Det er dog tydeligt at der stadig er bevægelse i sandet, når man ser på nogle af træernes rødder, som står frit i luften, mens de forsøger at klamre sig fast i det løse sand.

Frederikshåb Plantage
Frederikshåb Plantage

Siden 1802 hvor staten besluttede  at anlægge Frederikshåb Plantage har det været et yndet besøgsmål. Det var en lang rejse fra beslutningen om en plantage blev truffet, til området var beplantet. Dette var fordi sandflugten først skulle bekæmpes med diger og det varede næsten 100 år før plantagen var anlagt.

Frederikshåb Plantage rummer et besynderligt naturfænomen, kaldet Syvårssøerne. Af og til kan man finde en stor sø, til andre tider er vandet borte, og man kan gå på bunden af søen. I plantagen finder man store indlandsklitter og et særegent område med ca. 175, 5000 år gamle, stenrøser. 

Lyng
Randbøl Hede

Med sit flade hedelandskab ved Randbøl er Randbøl Hede et af de få hedelandskaber der er tilbage i Danmark. De 750 ha gør heden til Danmarks største indlandshede og den har siden 1932 været fredet mod opdyrkning og tilplantning. 
Den ligger side om side med smukke Frederikshåb Plantage, som bl.a. byder på Syvårssøerne og de rygende bjerge.

Engsøen
Grindsted

Grindsted byder på naturoplevelser for alle.

Fra Rækkebjerges bakkede sandryg til Engsøens blanke spejl er der lagt op til skønne timer i naturen for enhver.

Naturlegepladsen
Filskov

Når det gælder naturoplevelser har Filskov noget for alle aldre.

Den nye legeplads bagved Filskov Kro vil begejstre alle børn og barnlige sjæle, men hvis det er en rask gåtur du ønsker, så er Filskov det rette udflugtsmål for dig.

Her finder du nemlig både den fine Hjertesti, hvor du virkelig får set Filskov og hvad byen har at byde på.

Er du til flere vandreture, så er Kløverstierne måske noget for dig.

Omme Å
Sdr. Omme

Sdr. Omme er helt sikkert et besøg værd, hvis du ønsker en skøn naturoplevelse.

Byen byder både på Omme Å, der med sit slyngede og klarvandede forløb en sand naturperle - både når det gælder fiskeri og en kanotur.

Desuden har Sdr. Omme også en smuk Hjertesti og det nye Naturrum, som er et besøg værd.

Vorbasse Krigshavn
Vorbasse

Vorbasse har alt hvad hjertet kan begære af oplevelser i det fri.

Tag fx en hjertesti og kom rundt og se byen - du kan også besøge Vorbasse Krigshavn nu du er i gang.

Ellers er der masser af muligheder for åbne vidder ved de omkringliggende plantager og søer.