Billund by

Billund er en helt særlig by

Folk der første gang kommer til Billund, siger næsten altid det samme: ”Nej, hvor er det nyt!”. Og der er noget om snakken, - Billund er en ny by, meget ny.

Billund er et i Danmark meget sjældent eksempel på en by, der er vokset op omkring og meget i kraft af en virksomhed: LEGO Koncernen. Mens nabobyen Grindsted var jernbaneknudepunkt, fik Billund en station på vejen. Det var en begyndelse.

Ingen kunne ane, at det var begyndelsen til noget meget større, da den lokale snedker- og tømrer Ole Kirk Christiansen begyndte at fremstille trælegetøj i 1932. Senere gik det som bekendt meget godt. LEGO Koncernen gav ikke blot arbejdspladser til byen, virksomheden blev også igangsætter og sågar giver til en lang række initiativer i Billund. 

... og en driftig by

Den lille by på heden fik lufthavn allerede i 1960’erne, der kom et center med bibliotek og kirke i 1970’erne, der kom travbane og meget andet til. I dag spiller LEGO Koncernen måske ikke den helt samme, alt dominerende rolle for byen.

Mange mindre virksomheder er skudt frem. Billund har i dag fået flere strenge at spille på. Men LEGO Koncernen er stadig langt den største fremstillingsvirksomhed på egnen, med en helt enestående position, også internationalt.

Det nærliggende LEGOLAND fra 1968, og siden er der også kommet andre initiativer. Lalandia Billund er siden også blevet en stor turistmagnet.

Sammen med det der nu er landets næststørste lufthavn, har Billund alle muligheder for at blive et turistcentrum for hele Jylland. Samtidig er der stadig masser af fremstillingsvirksomheder i byen, flere faciliteter for børn og unge, en skulpturpark. Billund er en meget ung by med en meget spændende fremtid. 

Del denne side

Billund og LEGO® klodsen

LEGOLAND Miniland

Byvandring i Billund
Company Town Stien

Company Town Stien

LEGOLAND®

Behøver ingen nærmere præsentation og er klart et must for både voksne og børn, der kommer bare i nærheden af Billund!