Vandreture i Grene Sande

Oplev indlandsklitter, lyng, mose og skov på vandretur i Grene Sande

Gyttegård Plantages særkende er de mange åbne arealer, der findes spredt i plantagen, såvel i tørre hedearealer som mange større og mindre fugtige kær og moseområder.

Ved parkeringspladsen på Billundvej findes der kort over vandrestierne i Grene Sande. Der er markeret to forslag til vandreture i området. Farverne på kortet henviser til de mærker der er afsat langs ruten i plantagen. Ruterne har forskellig beskaffenhed, så det er en god idé at være udrustet med velegnet fodtøj.

Rød tur: Længde ca. 3,5 km og ca. 50 minutters gang.
Turen rundt i Grene Sande giver et godt indtryk af områdets specielle naturtyper, de tørre, delvist åbne klitter mod vest bevokset med bl.a. tyttebær og lyng. Og de fugtige kærarealer mod øst, hvor der bl.a. findes porsebuske. Kærarealerne kan i vinterperioden stå under vand. Rød rute kan flere steder kombineres med den gule rute.

Gul tur: Denne tur supplerer rød tur. Det er muligt at forkorte turen på de anviste måder, men kortet kan naturligvis også bruges til at gå på opdagelse på egen hånd. Følges de gule mærker i længste udstrækning, bliver turen på ca. 9 km med et skønnet tidsforbrug på ca. to timer. Turen rummer stor variation i landskaber, miljø og bevoksningsforhold.

Ved parkingspladsen er der også opsat borde og bænke, så det er bare at ta' picnickurven med og nyde en frokost i det fri!

Blot 500 meter længere hen ad Billundvej, finder du Gyttegård Golf Klub Billund samt Golfcaféen. Her er der mulighed for at købe mad og drikke samt leje mountainbikes.

Læs mere om Gyttegård Plantage og Grene Sande i Naturstyrelsens digitale naturguide.

Del denne side

Opdateret af:

 

Fakta

  • Tema

    • Naturoplevelser

Downloads

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.0461125117
Latitude : 55.714406186