Museumsgården Karensminde

Et besøg på Museumsgården Karensminde er som at træde ind i en anden tidsalder. Gården er et besøgslandbrug, hvor arbejdet udføres, som man gjorde i gårdens storhedstid i 1700 og 1800-tallet. 

Hele familien kan give en hånd med, når der fx skal høstes korn, tages kartofler op eller malkes. Imens er der travlt med madlavningen på det gamle brændekomfur.

På Karensminde er der rig mulighed for at komme tæt på dyrene. For eksempel kan I give en hånd med, når fårene skal klippes, og æggene hentes ind fra hønsene. I kan gå en tur i stalden og se på grisen, som ofte har smågrise. På de grønne enge finder I Mads gedebuk og gæssene. Kaninerne og marsvinet hygger sig i deres bure, og kattene slikker sol på trappestenen.

Når de store jyske arbejdsheste bliver spændt for vognen, er der også mulighed for en tur ud over mark og land i den gamle hestevogn. Året rundt er der aktiviteter for hele familien på Karensminde. Vær med på træværkstedet, hvor der laves legetøj fra gamle dage, i varmestuen når der laves kartoffeltryk og males æg, eller hjælp til i køkkenet når der skal laves suppe eller syltetøj. Se det samlede aktivitetsprogram for Karensminde her.

I kan også gå på opdagelse i stuehusets mange rum, hvor en historie fra gamle dage gemmer sig i hver en krog. De frivillige fortæller gerne om deres arbejde og kommer med anekdoter om gårdens historie. De kan fortælle både om, hvordan man udførte arbejdet i gamle dage, og om alle de forskellige mennesker der har boet på gården. I kan tage jeres madpakke med og spise i hyggelige omgivelser eller købe en kop kaffe med kage.

 

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Morsbølvej 102
7200 Grindsted

Telefon

+45 7972 7490

Fakta

  • Faciliteter

    • Museumsbutik/Kiosk
    • Parkeringsplads for busser
    • Museet rummer levendegørelse
    • Medbragt mad er tilladt
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Aktiv deltagelse mulig

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.870538
Latitude : 55.757738