|
|
|
|
Repræsentantskabet har godkendt et nyt strategioplæg for Billund ErhvervsFremme 2012-2014 med fokus på blandt andet vækst, iværksætteri, innovation, globalisering og videndeling.
GLOBALISERING
Vi vil understøtte udviklingen af Billund Kommune som en international kommune med et miljø, der er interessant for både internationale virksomheder, medarbejdere og deres familier.
I samarbejde med Eksportrådet, private rådgivere og andre, vil vi skabe større global parathed blandt virksomheder og institutioner.
Vi vil medvirke til at udvikle og udnytte det globale potentiale i et område med stærke internationale virksomheder og en international lufthavn.
VÆKST
I samarbejde med Billund Kommune vil vi udvikle et erhvervsmiljø med fokus på vækst.
I samarbejde med Væksthuset, private rådgivere og andre aktører vil vi hjælpe den enkelte virksomhed med udnyttelse af vækstpotentialet.
Vi vil tiltrække nye aktiviteter, virksomheder og investeringer til området ved at synliggøre vores styrkepositioner, de stærke klynger, lufthavnen og Børnenes Hovedstad.
IVÆRKSÆTTERI
I samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner vil vi arbejde for at øge lysten til at blive iværksætter.
Vi vil skabe et godt iværksættermiljø, hvor nye iværksættere bliver udfordret på forretningsidéen, hjulpet godt i gang, og i samarbejde med mentorer og private rådgivere guidet gennem de første svære leveår.
Vi vil arbejde for, at der findes og videreudvikles relevante uddannelsestilbud til iværksættere.
Vi vil have fokus på at tiltrække iværksættere, der kan understøtte de stærke virksomheds- og videnklynger og den internationale vision.
INNOVATION
Vi vil understøtte den enkelte virksomheds – og områdets samlede innovation med særlig fokus på oplevelsesøkonomi, klyngesamarbejde, design, brugerdrevet innovation og videndeling.
Vi vil arbejde for at skaffe eksterne projektmidler og anden finansiering, der kan understøtte udvikling af nye løsninger og forbedringer.
Vi vil understøtte Billund Kommunes Turismestrategi gennem forskning, innovation og kompetenceudvikling.
VIDENDELING
Vi vil være områdets stærkeste erhvervsnetværk, hvor vi deler viden, etablerer samarbejdsrelationer, udnytter fælles kompetencer og inspirerer hinanden.
Vi vil lære virksomhederne at netværke og få de bedst mulige erfaringer og resultater.
Vi vil arbejde på at bringe videregående uddannelsesinstitutioner tættere på virksomhederne i Billund, og skabe forståelse for mere uddannelse og forskning.
Vi vil samarbejde med folkeskoler og ungdomsuddannelser om at skabe bedst mulig forbindelse mellem erhvervslivet og de unge under uddannelse.
IMAGE
Vi vil med den bedste service over for alle vores interessenter, herunder de mange gæster i området, bidrage til billedet af et åbent, positivt og legende samfund med fokus på børnefamilien.
Vi vil kendes som en både professionel og seriøs, men også nyskabende erhvervsorganisation, der er med til at flytte grænser og skabe ny udvikling, både i ord og handling.
Vi vil kendes som virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner og udnytte dette til at skabe den størst mulige medlemsopbakning.
Vi vil i alle forhold leve op til værdierne: Proaktiv - Opmærksom - Inspirerende - Nysgerrig - Troværdig - Enkel og ligetil.
ERHVERVSMILJØ
Vi vil aktivt samarbejde med virksomhederne, Billund Kommune og andre om at tiltrække nye borgere, både ved at bearbejde den store andel pendlere, og ved at tiltrække nye virksomheder og dermed arbejdspladser til området.
Vi vil arbejde for, at der i området altid er den fornødne arbejdskraft med de rigtige kompetencer til rådighed, og for øget forandringsparathed hos virksomheder og medarbejdere, så der sker løbende udvikling og tilpasning til nye behov.
Vi vil søge maksimal indflydelse på beslutningstagerne, så infrastrukturen i området lever op til de krav, som borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner stiller.
ERHVERVSPOLITIK
Vi vil være virksomhedernes talerør over for Billund Kommune og andre offentlige instanser med fokus på at skabe de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet.
Vi vil loyalt og fortroligt være Billund Kommunes forlængede arm i forhold til udviklingen af områdets erhvervsliv og kontakten til virksomhederne.
Vi vil i tæt samarbejde med Billund Kommune påvirke omverdenen ved at skabe synlighed og forståelse for erhvervsudviklingen i området og de nødvendige vilkår for erhvervslivet.
Vejledning af minimum 70 potentielle iværksættere årligt.
Opfølgningsmøder og vejledninger af minimum 30 turismevirksomheder årligt.
Dialog med minimum 10 potentielle tilflytningsvirksomheder årligt.
Opfølgningsmøder og vejledninger af minimum 150 andre virksomheder årligt.
Minimum 6 generelle erhvervsarrangementer årligt.
2 årlige arrangementer med særlig fokus på turismen.
VORES VISION
Vi vil være drivkraften i en erhvervsudvikling, hvor ”Billund er Danmarks mest attraktive erhvervskommune og anerkendes for en klar international profil”
VORES MISSION
”Vi dyrker og driver erhvervsudviklingen” • I hele kommunen • I alle brancher • I den enkelte virksomhed • I det samlede erhvervsliv • I fællesskab med Billund Kommune og med afsæt i god erhvervsservice
VORES VÆRDIER
Proaktiv Opmærksom Inspirerende Nysgerrig Troværdig Enkel og ligetil
|
|
|
|
|