|
|
|
|
|
Skulpturpark Billund i efterårsferien
|
|
Kom og byg med på skulpturer
|
|
|
 Børn og voksne, der går tur i Skulpturpark Billund, kan være med til at bygge videre på tre forskellige byggesteder i parken. Ved Pyramiderne kan man boltre sig med en masse træskiver og bygge en pyramide selv eller noget helt andet, man finder på. Længere inde i parken kan man flette naturens materialer ind i Pileflet-søjlen eller det store net af snore, der er hængt op i træerne. Det er Billedskolen, Billund Musik- og Kulturskole, der har denne efterårsaktivitet klar i samarbejde med Skulpturpark Billund og LEGO Fonden.
|
|
|
|
|
|