|
|
|
|
Ideen om en skulpturpark rører ved noget helt basalt i menneskets væsen. Sammensætning og modstilling af kultur og natur. Mennesket og det vilde. Civilisationen og det uciviliserede. Hvis det lykkes godt, kan vi få det bedste af begge verdener.
|
|
|
 Skulpturparken i Billund tog sin begyndelse i 1990. Den går fra Hotel ”Propellen” til Billund Centret. Skulpturparken i Billund fremstår i dag som et væsentligt kulturelt initiativ, hvor betragteren kan modtage inspiration, provokation og andre incitamenter til at komme videre med sit liv. Skulpturparkens udseende er ikke statisk. For det første købes der til stadighed, når midlerne er til det, ind til parken. For det andet kan der være særudstillinger, som i 1995, hvor hele 17 studerende fra det Kgl. Danske Kunstakademi lavede en udstilling.  Kunst har mange funktioner. Det kan ganske enkelt være smukt, kønt, en lise for øjet. Men kunsten er i sit væsen meget grænseoverskridende. Den skal flytte noget inde i betragteren. Det er langt fra altid at det falder i god jord hos alle. Måske vil kunstneren flytte en i en retning man ikke bryder sig om, måske har kunstneren overskredet en grænse der kan virke personlig. Inden Skulpturparken stod der en figur, kaldet ”Blå Sten” af Alfio Bonanno. Den blev så hærget af hærværk, at den til sidste måtte destrueres. Forhåbentlig har det glædet kunstneren. Hellere en heftig reaktion end ingen.
|
I efterårsferien kan du gå en tur gennem Skulpturparken og være med til at bygge videre på tre forskellige byggesteder i parken.
|
|
|
|
|