Til forsiden
GPS skattejagt - Geocaching

Oplev Billunds natur og kultur på en helt ny måde

Geocaching er en voksende familiesport - en moderne form for skattejagt, hvor man tager på opdagelse og finder skatte ved hjælp af en GPS. Samtidig er skattene gemt på steder, hvor man ofte kan få en særlig natur- eller kulturoplevelse.

Hvordan kommer jeg i gang?
For at tage på skattejagt skal du bruge en håndholdt GPS eller smartphone. Har du ikke din egen kan du leje en på Visit Billund.

Hvis du har din egen GPS kan du læse mere på www.geocaching.dk eller selv taste de udvalgte skatte ind.

Hvad er det for en skat?
Når man finder en cache, som typisk er en lille plasticbeholder, kan man logge sit besøg i logbogen og bytte en ting. Tingene er typisk små plasticting, som alle har liggende i skuffen derhjemme.

Hvor er skattene gemt?
Visit Billund har udvalgt caches gemt i Billund området. Men der er mange flere at finde, hvis man logger ind på www.geocaching.com.  

Pas på skattene i naturen
Skattene er gemt af privatpersoner, så vær sød at respektere gemmestederne og skattenes indhold. Man bytter kun til noget, der har samme værdi, som det man selv lægger i skatten.

Lej en GPS hos Visit Billund

Pris pr. dag: Kr. 50,- pr. dag
Depositum: Kr. 500


Download GPS skattejagten her.

VISITBILLUND - Billund ErhvervsFremme Rådhuscenteret 16 7190 Billund Tlf. +45 79 72 72 99 ©2008 LEGO Gruppen.