
Oplevelsespasset guider dig gennem en mangfoldighed af attraktioner i Billund, Vejen, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen og Kolding.
Passet rummer
51 oplevelser og dækker hele spektret fra familieoplevelser, naturoplevelser, vand og wellness, kunst, kultur og design og historiens vingesus.
Passet giver enten gratis adgang eller op til 20% rabat på entréprisen på de 51 attraktioner.
Passet er på dansk, tysk og engelsk, og er udformet som en handy folder. I folderen finder du et oversigtskort, beskrivelse af de 51 attraktioner, priser, åbningstider og GPS-koordinater.
Passet er gratis og gælder i 14 dage fra udstedelsen, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse.
Passet udleveres af turistbureauerne i Trekantområdet og de fleste af de medvirkende attraktioner.
Vi ønsker god fornøjelse med Oplevelsespasset!