Minibyen i LEGOLAND

Billund - en klodset by

Læs historien om LEGO® og de mange millioner klodser.

Billund - en by bygget af LEGO® klodser

En driftig familie og en god idé har mere end noget andet præget Billund og omegn siden 1932. Dette år startede snedkermester Ole Kirk Kristiansen en produktion af legetøj tvunget af omstændighederne i 30'ernes økonomiske krise.

I begyndelsen fremstillede LEGO® virksomheden trælegetøj. I 1949 begyndte virksomheden under Ole Kirk Kristiansen søn, Godtfreds ledelse at fremstille forgængeren til den i dag verdenskendte LEGO® klods under navnet "LEGO Mursten".

I 1958 blev klodsen som vi kender den i dag udformet med rør på undersiden, som kunne forbinde to klodser med hinanden på en helt anderledes måde. Det satte for alvor fart i udviklingen, og da lageret brændte i 1960, satsede virksomheden udelukkende på plastlegetøjet.

I dag ejes LEGO Koncernen af tredje og fjerde generation - Kjeld  Kirk Kristiansen og hans børn. I tidens løb er der produceret over 560 milliarder LEGO® klodser til børn og barnlige sjæle over hele verden.

Læs mere om LEGOs produkter. 

Der er ikke faste rundvisninger på virksomheden, men der kan arrangeres besøg for særlige gæster og grupper. Det kan du læse mere om her. 

 

LEGO® House er kommet til Billund

LEGO fans har i mange år efterspurgt et sted, hvor det er muligt at opdage LEGO historien, opleve LEGO arven og blive inspireret af LEGO klodsens uendelige muligheder. Den 28. september 2017 åbnede LEGO House i hjertet af Billund. LEGO House er et oplevelsescenter, hvor du kan få LEGO klodsen og dens historie helt ind under huden. Se konceptvideoen af huset herunder.

Læs mere om LEGO House her.

 

Del denne side

Her startede det hele

Her startede LEGO - Løvehuset

 

LEGO® produktionen startede ved familiens hus i midten af Billund. "Løvehuset", som familiens hus blev kaldt på grund af de to løvefigurer ved fordøren, blev centrum for et af verdens største forretningseventyr.

Se LEGO® klodserne komme til live i LEGOLAND®
Opdag Billund og LEGO® Koncernens fælles historie på Company Town Stien

Company Town Stien i Billund